#26 – 2017-05-12 – Ny Mappe (1)

For nogle uger siden havde jeg et stand-up-job. Jeg har aldrig haft enormt mange af dem, men de sidste par år har det stort set været 0. Og når nogen en sjælden gang spurgte, takkede jeg nej, for jeg syntes ikke rigtig, jeg var varm og kunne leve op til det.

Det her var dog for ligesindede til et arrangement arrangeret af ungdomsafdelingen hos Prosa. Så da jeg blev spurgt, tænkte jeg, at det kunne være den perfekte lejlighed til at få skrevet lidt af det mest nørdede materiale, som jeg ellers må brænde inde med.

Det gik rigtig fint på aftenen – vi morede os kosteligt på vores egen og Javascripts bekostning. Men noget andet sjovt, jeg oplevede op til dagen, var, at jeg pludselig var nødt til at komme på open mics igen. Jeg havde ligefrem lyst til at optræde. Jeg skrev og skrev, og tænkte hele tiden på jokes ligesom dengang, hvor det var det eneste, jeg havde at tænke på.

Lige indtil dagen efter jobbet.

Ude på den anden side, røg al den momentum, jeg havde følt op til. Det var lige det, jeg havde frygtet.

Det er velsignelsen ved en deadline. Uden en deadline er jeg 100% styret af mine impulser. Det er ikke fordi, der straks går Netflix i den^[1], så snart jeg ikke har min snarlige undergang hængende lige over hovedet; Jeg laver ting, bare ikke altid dem jeg burde.

En uge efter jobbet havde jeg ikke en eneste gang skrevet materiale eller overvejet en open mic. Det var klart, hvad der skulle til: En ny deadline. Så i et øjebliks storhedsvanvid tilmeldte jeg mig dette års Zulu Comedy Festival.

Jeg laver et show på en 40-50 minutter, det skal hedde Ny Mappe (1), og jeg skal virkelig til at gå igang med at skrive det.

Indtil videre skal det kun ske den ene gang. Man kan snart købe billetter her (mandag, tror jeg).

Your move, Nemesis.

🖥 Mikkel