← Flere udgaver

#30 – 2017-06-25 – I hvert fald product

Mit job i DR går ud på at udvikle koncepter uden faktisk at føre dem ud i livet til sidst. Vi ender med en prototype og en beskrivelse og noget feedback fra rigtige, potentielle brugere, men stort set aldrig et færdigt produkt. Det er nogle andre, der skal føre det ud i livet, hvis alle synes, at det er det, konceptet skal.

Og således har jeg på det sidste befundet mig til møder med chefer i DR Nyheder, forklarende et koncept så godt som jeg har kunnet, og når de har svaret, det lyder godt, hvad nu? har jeg sagt, ja, måske:

Der skal som regel nogle journalister til – det har jeg ikke så meget forstand på – og hvis noget skal udvikles: programmører og designere. Men det varierer egentlig meget, for det er ikke altid, noget skal udvikles.

Til gengæld råder jeg stort set altid til, at finde en enkel person og lade hende have ansvaret for den overordnede vision.

2 ting:

  1. en enkel person
  2. overordnet vision

Havde DR været en moderne techvirksomhed (og det er det godt nok ikke), havde personen nok haft et visitkort med en titel a la Product Owner, Product Manager, eller VP Products. I hvert fald “product”.


Det er lidt forskelligt, hvordan folk beskriver product-rollen. Sommetider er den besat af en programmør og sommetider af en designer. Sommetider ingen af delene. Sommetider er det en person med noget helt andet stående på visitkortet, der bare tager den.

Sommetider lyder folks beskrivelse af rollen mest som det, jeg ville kalde en projektleder. Som om rollen går ud på at koordinere og komme i mål. Men der er forskel på at blive færdig og blive god.

I DR er der (rigtig, rigtig) mange mellemledere haha! mennesker og hver af dem, jeg har mødt, har været kompetente, handlekraftige og egenrådige. Alligevel går der nemt DR i den, og summen af al evne bliver til en tåge af manglende ejerskab[1]. Ting skal nok blive gjort, men vi falder tilbage på vante metoder og greb. Hvis der skal ske noget nyt, skal nogen holde tungen lige i munden og have en vision – jeg foreslår én.


Det er en pudsig evne: at have og formidle en vision. Der er ikke som sådan nogen praktisk egenskab, det kræver. Man skal øve sig, før man kan gå i gang med at kode eller designe, men product kan du stort set begynde på i morgen[2].

Måske er det derfor, der er så mange forsøg på at forklare, hvad det overhovedet er, det går ud på.

I et enormt godt interview fra december (i den enormt gode podcast Track Changes fortæller Michael Sippey, Director of Product hos Twitter:

[…] the product manager, if they’re any good, is really like, some of it is like idea generation but most of it is context setting. The thing that I always have to remind myself and always work to remind product managers of, is that really, you have, as a product manager, three questions that you need to be responsible for answering, which is:

  1. What problem are we solving?
  2. Who are we solving it for?
  3. And: how are we gonna measure success?

Everything else, like how are we going to solve the problem, how are we going to bring it to market, what are the needs that it has from a feature perspective or a speed perspective, or where should the button go or how should it look or how should the brand work — that is a team exercise. And you’ll get much better results if you involve the team, but the product manager’s job is to set that context #

Det er et virkelig godt interview. Rich Ziade (den ene af værterne i podcasten) skrev for en uges tid siden, om sin opfattelse af rollen – det sidste af 3 punkter beskriver, hvordan smag[3] er en vigtig del:

Steve Jobs was keeping a very different score back in 1995. Microsoft was eating Apple’s lunch but he wasn’t impressed and it wasn’t just bitter envy. He summarized his displeasure with them in one sentence: “they have no taste.” It’s a brutal takedown. Here’s a technology juggernaut changing how the world works — and yet it’s sort of true. A great product manager — no matter how technical or marketing-driven — has an eye for what’s going to look and feel good. This applies across the different layers of design from branding to aesthetic to interaction. A good product manager cares deeply about how the product looks and feels. #


Det er en pudsig rolle, som er svær at håndtere. Men har du den rigtige person med en vision og en smag, så kan det blive altafgørende.

🖥 Mikkel


  1. Jeg har jo ikke været der i en evighed, men jeg har set folk, der har, grine og nikke genkendende, når jeg advarer mod det. Så det tager jeg som en godkendelse af præmissen. ↩︎

  2. Og så aldrig blive færdig med at lære, bevares. ↩︎

  3. Du og jeg vidste allerede, at smag er vores styrke: COMPUTERS #27 ↩︎

Kunne du lide, hvad du læste?

Modtag et mindst lige så lækkert brev
hver fredag (langt fra) hver uge: