#54 – 2019-06-28 – Et komma til et punktum til et komma

En af mine yndlingsmails er den, jeg hver dag får fra Spoonbill. Spoonbill overvåger Twitter, og sender dig et dagligt overblik over ændringer i de folk du følgers bio.

Jeg havde i en evighed den samme tekst: Mig på éthundredeogtreds tegn? Du kan få ét ord: Emhætte. Det er svært at opsummere hele sit virke i én lille komprimeret godbid, og i en periode, hvor jeg prøvede lykken med stand-up, var den anti-joke i virkeligheden mere præcis, end hvad end jeg måtte have puttet ind af folketaksonomiske^[1] kategorier på den typiske stakatofacon; Dad, husband, coder, christian, house plant. Ord der hver især kan pakkes ud til en hel fortælling, men sammen siger intet.

Efter 8 år(!) med den samme tekst^[2], fik jeg lyst til at prøve noget nyt og skiftede til en række lige-så-afvisende-overfor-konceptet ironiske bud, for til sidst at kapitulere og gøre som alle de andre:

I sidste ende er bioens mål at lokke nye folk til. Hvor ofte går du ind på dem du allerede følgers profil for at se, om de har fundet på en ny måde at opsummere dem selv på? Jeg gør sjældent.

Spoonbill-teatret sjovt at følge med i. For det er et blik direkte ind i folks forfængelig- og usikkerhed. Jeg har set folk forlade deres sikre job og gå freelance for derefter at opdatere deres bio flere gange om ugen i håbet om, at dét skulle lokke kunder i butikken. Og det samme, men med folk der skal sælge et eller andet håbløst produkt, de har kastet alt deres kærlighed i. Folk forlader firmaer, produkter og partnere. For nogen ryger det fra bioen, når det er kommet lidt på afstand. Andre stryger det 2 uger inden bruddet.

Og så er der dem, der bare ikke kan få den helt rigtig. Hver uge ændres en minimal detalje – et komma til et punktum, et make things bliver til do things, et nyt projekt overtager bannerpladsen fra det forrige, nu helt glemte, projekt. Internetpersonaens svar på at file negle.

Alt sammen fordi, det er en umulig opgave at opsummere sig selv på så lidt plads. Eller i det hele taget.

At følge med på Spoonbill er nærmest som at smugkigge ind ad folks vinduer. De ved ikke, du følger med, men i virkeligheden kigger du direkte ind i deres sjæl. Eller – det vil sige, de ændrer jo bare et komma til et punktum til et komma. Men alle de historier du finder på om hvorfor, føles forbudte.

Jeg ville ønske, jeg kunne koge, det jeg gør ned til en Twitter-bio, men jeg synes godt nok, det er svært at finde ud af, hvad de i det hele taget er.

🖥 Mikkel