#55 – 2019-07-05 – Digital Confidence

Jeg har en slags regel om, at 3-4 gang jeg hører om et produkt, et programmeringssprog, en person, en præmis er jeg nødt til at undersøge, hvad det er, det går ud på. Sådan var det for et par måneder siden med Superhuman. Et emailprogram der koster $30 om måneden(!) Som du over i købet skal inviteres til for overhovedet at få lov til at betale for.

Jeg kan ikke høre sådan noget, uden mit Dankort begynder at dirre i lommen.

Men jeg er endnu ikke blevet inviteret – og fred være med det. Jeg har prøvet dem allesammen, men falder altid tilbage til det samme setup og Apples egen Mail.app^[1]. If it ain’t broke…

Superhuman var oppe og vende i løbet af ugen, da de, ikke som de eneste, havde Read Receipts som en on by default feature.

Du kender nok read receipts fra Messages eller Facebooks Messenger, som den feature man kun kan få ondt i maven af^[2].

Her kan du som regel slå featuren fra. Det gør jeg. Det er ikke altid, jeg svarer med det samme, og når jeg ikke gør, kan jeg godt lide, modtageren ikke går og får ondt i maven over, hvorfor jeg mon ikke svarer nu, hvor jeg jo har læst den for 44 minutter siden.

I emails, en vidunderligt forældet teknologi, fungerer read receipts typisk ved, dit email-program (eller en browser extension) indsætter et usynligt billede ved afsendelsen, som, når det bliver vist hos modtageren, rapporterer tilbage, at nu har de altså set det. Der er ingen mulighed for mig som modtager at blokere for trackeren uden også at blokere for alle andre billeder, og så spartansk foretrækker jeg dog ikke mine emails.

Superhuman hørte kritikken og har slået tingen fra som default. Godt for dem og for os.

Jeg kom til at tænke på en ting, jf. sidste uges snak om Twitter bios og Read Receipts; min hjerne opsummerede og navngav det øjeblikkeligt Digital Confidence.

Når jeg ser dig småændre din Twitter-bio hver dag. Når jeg ser dig kigge mig over skulderen for, om jeg nu har læst din mail (omg han har ikke svaret endnu.) Når jeg ser min browser extension have blokeret 30+ extensions på dit website. Så ser det desperat ud.

Jeg er sommetider desperat. Men det er bestemt ikke noget, jeg har lyst til at emme af.

Det er, som vi (nu) siger her på COMPUTERS: Vær selvsikker i din digital.

Jojo, vi kan tracke gud og hvermand på vores side. Men har vi virkelig brug for det? Jojo, vi kan spionere på modtagerne af vores breve, men vil vi virkelig, nu hvor vi har indset, det er det, vi gør? Er vi så desperate?

Jeg vil gerne give mine besøgende og samtalepartnere muligheden for, selv at bestemme om og hvordan de vil reagere på min(e) digital for jeg vil ikke fremstå som desperat^[3].

🖥 Mikkel “The Saint”